Ikke mange ved det, men Hven, den smukke ø, der knejser midt i Øresund, er i virkeligheden kun minutter væk. Rejsen starter med en hyggelig færgetur fra Helsingør med M/S Jeppe.
Af Dorthe Carlsen
Om du bor i Vedbæk, Rungsted eller Hornbæk! Transporten til rejsens begyndelse er kort. 31 minutter med tog fra Vedbæk til Helsingør. 31 minutter med ”Grisen” fra Hornbæk. Vores terminal ligger blot 2 minutters gang fra Helsingør Station. Det kan næsten ikke blive nemmere.
Den ligger der, smuk og rank, med 30-40 meter høje skrænter og græsbevoksede skråninger ned mod vandet, midt i Øresund mellem Danmark og Sverige. Helt nøjagtig 7,5 km fra Danmark. 4,5 km fra Skåne.
Hven ligger på et plateau 39 meter over vandets overflade. Bløde bakker og andre steder endnu stejlere skrænter danner overgangen til de tre små havne og de børnevenlige strande. Uberørt? Hele Hven er klassificeret som naturreservat eller naturplejeområde. Helt oplagt til en dagstur i sommervarmen.
For outdoor-elskere
Hven er et paradis for alle, der elsker udeliv, frisk luft og højt til himlen. Der er vandrestier på kryds og tværs af øen. Man kan sagtens få en dag til at gå mellem de tre små hyggelige havne, strande og Tuna By, midt på øen.
Vil man i stedet cykle rundt, kan man tage sin egen cykel med færgen eller leje en af de karakteristiske gule cykler på øen. Igen er der ingen hastværk med at komme rundt på øen. Og det er svært at fare vild på den 4,5 km lange og 2,4 km brede ø.
Mange små gårdbutikker og cafeer på øen er med til at gøre den aktive dag både hyggelig og behagelig.
For den kræsne
Hven er den charmerende og eventyrlige ”Bulderby”-ø. Den er herlig fri for mange biler, stress og jag. Til gengæld er mange nyere aktiviteter skudt op, som kan få den kræsne gæst til at nyde livet lidt mere.
Spirit of Hven, et af verdens mindste kommercielle pots still destillerier, ligger i Backafallsbyn midt på øen. Alt fra mæskning til fermentering. Destillation, opbevaring og aftapning fra egetræsfade foregår under samme tag. De arrangerer rundvisning og smagninger. Men Spirit of Hven er også 4-stjernet hotel med tilhørende restaurant
Et seriøst alternativ er Turistgården eller House of Ven. Et rigtigt ”Bulderby”-hotel gemmer sig i de rustikke, ældre gule træbygninger. Restauranten er anbefalelsesværdig. Den lægger vægt på at benytte lokale råvarer. De taler ligefrem om ”det hvenske køkken”, så der bliver sanket og handlet lokalt. Køkkenchefen tryller de lækreste retter frem – til priser, der er meget fornuftige sammenlignet med danske forhold.
Har man tiden til det, kan man svinge rundt om Øresunds, uden tvivl, smukkest beliggende golfbane, S:t Ibbs Golfklub. Banens par er 68 med tre par tre huller, et par fem hul og fem par fire huller.
Faktabox
Vi sejler til Hven fra både
Helsingør og Nordre Toldbod i København.
Se komplet sejlplan og forskellige oplevelsespakker på
www.visithven.dk
Alle sejltider kan kombineres, uanset om man vælger at tage til Hven fra Helsingør eller København.
Ex: Sviptur fra Helsingør. Afgang kl 12. retur fra Hven kl 15.30.
Pris t/r: Voksne fra 179 kr.
Børn fra 99 kr.
Et hav af oplevelser 20 min. fra Helsingør
Helsingborg og Helsingør har, gennem tiden, sammen vogtet indsejlingen til Øresund og Østersøen fra hver sin side af sundet. I dag er de to byer meget forskellige. Helsingør bærer stadig præg af at være en renæssance-by. I dag med et nutidigt kulturelt tvist.
Helsingborg har udviklet sig til at blive Sveriges 10. største by med et imponerende hav af oplevelser. Det er en storby, der har alt!
Færgefart mellem de to byer har været kendt altid. Sundbusserne har siden 1958 sejlet gående passagerer over sundet. I år kan du, med Sundbusserne, tage to børn, til og med 15 år, gratis med hver betalende voksen.
Men der er i det hele taget mange gode grunde til at kaste blikket over sundet til Helsingborg. Den gavmilde kronekurs giver rigtig god mening – uanset om du vil shoppe i den hyggelige bykerne eller besøge en af de mange restauranter eller cafeer på torve, i stræder eller langs den nye havnefront. Kulturlivet bugner. Og så er der naturligvis Sofiero med tilhørende betagende park.
Børn kan indtage det gamle forsvarsværk Kärnan med kig til Kronborg. Eller de kan indtage Toy World. Det er hverken et legeland eller et traditionelt legetøjshistorisk museum. Man kan opleve legetøj fra 1960´erne og frem : Playmobil Miniland, Star Wars Miniland, Barbie med venner, Disney-klassikere, Smølfernes verden, Lego-temaer, verdens største offentlige samling af svensk Happy Meal legetøj og en masse andet.
Vigtige adresser:
Backafallsbyn/Spirit of Hven:
www.spiritofhven.se
Turistgården/House of Ven:
www.houseofven.com
S:t Ibbs Golfklub:
www.stibb.se
Cykeludlejning: www.venscykeluthyrning.se
Leje af golfbil: www.venevent.se
Rundtur med hestevogn: www.aventyrsarken.se
Traktorkørsel mm: www.alltomven.se
Sundbusserne, Færgevej 24, 3000 Helsingør, tlf.: +46 42 21 61 61, www.sundbusserne.dk