Af Anne Falck
Olivo er det danske bud på en rig og spændende verden af de fineste ekstra jomfruolivenolie fra den anerkendte og prisvindende producent Oleoestepa i Spanien. Manden bag det danske olivenolie-eventyr har både en karriere indenfor finansverdenen og en brændende passion for de gyldne dråber med i bagagen.
En særligt god ekstra jomfruolivenolie er kendetegnet ved, at den er koldpresset og med lavt syreindhold, er fyldt med sundhedsfremmende antioxidanter og rigt på E-vitamin. Og så er den naturligvis fremstillet af oliven af allerhøjeste kvalitet.
Olivenolie er nemlig ikke bare … olivenolie. Føler du dig lidt fortabt, når du skal vælge mellem de mange betegnelser, er der hjælp at hente. Ans Khawaja, manden bag Olivo, har sat sig for at udbrede kendskabet til olivenolie af den højeste kvalitet, EVOO, som står for Extra Virgin Olive Oil, ekstra jomfruolivenolie. Alt efter kvaliteten klassificeres olivenolie i forskellige kategorier. Det foregår ved, at man dels foretager analyser og derefter en prøvesmager den færdigpressede olivenolie, inden den tappes på flasker og kan sælges.
Olivos ekstra jomfruolivenolier kommer fra den sydlige spanske region Estepa i Andalusien, hvor de produceres af kooperativet Oleoestepa. Her bor og arbejder flere end 7.000 familier, der dyrker oliven og sammen skaber beskæftigelse til en stor del af de 224.000 landarbejdere, der arbejder med olivendyrkning i regionen.
Et eventyr tog form i Spanien
Og netop her, i Spanien, begyndte det danske oliveneventyr, da 46-årige Ans Khawaja i 2016 flyttede til Madrid, fordi hans hustru havde fået job her. Selv forlod han en chefstilliing i den danske bankverden for at blive medfølgende ægtefælle, og familien nåede foruden Spanien også at bo i både New York og Budapest, inden de i 2020 vendte hjem til Danmark. Her tiltrådte Ans Khawaja en chefstilling i finanssektoren, men med sig hjem fra de solbeskinnede, spanske olivenlunde tog han også en brændende passion for denne liflige, grøngyldne, flydende delikatesse. En passion, som han nu har omsat til ønsket om ikke blot at give danskerne den allerbedste olivenolie, men også muligheden for at blive klogere på dette produkt med de mange fordelagtige egenskaber og anvendelsesmuligheder.
Derfor kan du også møde medarbejdere fra Olivo i danske dagligvarebutikker, hvor Olivos eksklusive olivenolier forhandles. Her står de klar til at give råd og vejledning om, hvordan du får mest muligt ud af de gyldne dråber i din daglige madlavning. Du er også altid velkommen til at kigge forbi på webshoppen, hvor du kan fordybe dig i Olivos univers af ekstra jomfruolivenolie af høj kvalitet i Danmark.
2930 Klampenborg – olivo.dk – ans@olivo.dk