Tendensen er klar; danskerne går efter kvalitet, nærhed og naturlighed, når de vælger plankeborde til boligen. Som for eksempel Samplewoods håndlavede egetræsborde af eksklusiv kvalitet.
Af Lars Graabek
Den nye trend inden for boligindretning er at bruge træ i rigtig mange sammenhænge. Træ i de rigtige og naturlige udgaver er blevet en eksklusiv del af indretningen, da folk gerne vil have naturen med hjem i boligen. Vi er gået fra, at tingene skal være ’Made in China’, til at det skal være ’Made in Nature’.
Det er med tanke på den globale udvikling blevet en meget stærk tendens, at man ønsker at købe sine møbler i nærområdet og ikke få dem transporteret hertil fra den anden side af jordkloden. Folk vil gerne have det nære og det personlige i boligen, og de ønsker at tage hensyn til bæredygtighed. For eksempel indebærer det at købe et plankebord i den højere ende af kvalitetsbarometeret ofte, at hele familien er med, når et nyt bord skal vælges. Plankeborde af kvalitetsegetræ kan nemlig holde i flere generationer, så der er mulighed for, at bordet kan gå videre til næste generation.
Den tendens kan René Theis, manden bag snedkervirksomheden Samplewood, tydeligt mærke. Han startede med at fremstille elegante plankeborde i egetræ, mens coronapandemien hærgede herhjemme i 2020. ”Jeg gik nærmest i isolation på mit værksted. Her fik jeg opbygget min udstilling og showroom og har i dag skabt godt og vel 110 borde, hvilket er ekstremt tilfredsstillende. Det er faktisk gået så godt, at jeg har fået en medarbejder og den 1. september åbnede jeg et nyt showroom i Islev i Storkøbenhavn. Showroomet ligger centralt og et sted, hvor det er nemt at komme til og parkere gratis. Indtil videre har det været meget velbesøgt, og med et showroom i Islev kan alle i København og omegn også komme tæt på mine produkter.”
Træ med 150-200 år på bagen
Træsorten til René Theis’ eksklusive plankebord er meget autentisk og i en ekstrem høj kvalitet, da træet er i hele planker og ikke stavlimede planker, forklarer han: ”Det kommer i den grad til udtryk, når man ser bordene og det smukke træ. Det er den helt igennem ægte og naturlige vare. Det er blandt andet derfor, jeg virkelig brænder for det her. Både det fine gamle træ, der har 150-200 år på bagen, og håndværket gør, at jeg har en enorm gejst og lyst til at skabe disse borde. Når jeg skaber bordene, er det med respekt for træet, og der er kræset for enhver detalje,” siger René.
Alle de borde, René fremstiller, laves udelukkende ud fra kundens specifikke ønske, så de er skræddersyet efter behovet.
”Jeg synes derfor ikke, det er forkert at sige, at det er personligt, når man bestiller et bord hos mig. Kunden kan eksempelvis være med til at bestemme, hvor langt og bredt bordet skal være, hvilke slags kanter det skal have, trænuance og stel. Der er et udvalgt sortiment at vælge i mellem, men jeg kan sagtens imødekomme, hvis man har nogle specielle ønsker,” påpeger René.
Holdbare og bæredygtige borde
Et spisebord bruges dagligt, og skal derfor kunne holde til lidt af hvert, hvilket René selvfølgelig har tænkt ind i sine egetræsborde: ”Overfladen tilføres først noget dybdegående linolie, bagefter får den en voksbehandling, som poleres, og til sidst kommer der en overfladeolie på med 2% lak i. Jeg gør ekstremt meget ud af overfladen, og den er nærmest uimodtagelig over for, at man spilder rødvin, mælk eller andet,” siger René. I hans showroom i Gilleleje og Islev udstiller han forskellige borde og trætyper – begge showrooms er åbent efter aftale. På hjemmesiden samplewood.com kan man se mere om René Theis og hans mange skønne plankeborde.
René Theis, Fiskerbakken 8, 3250 Gilleleje, tlf.: 60157815, www.samplewood.com