Hvem har ikke drømt at få en sejltur med en luksuriøs og eksklusiv yacht? Nu kan dine drømme blive til virkelighed. I Rungsted Havn kan man leje en 25 meter stor yacht af selskabet Yacht Charter Copenhagen og få en drømmesejltur langs Nordsjællands kyst, besøge Sveriges smukke kyst eller sejle til Jylland.
Af Lars Graabek
I Rungsted Havn, Danmarks svar på Saint-Tropez, ligger en luksuriøs Fairline Yachts af størrelsen 25 meter og venter på dig. Den kan lejes til møder, events og af private kunder, der ønsker at få opfyldt sine drømme. At et så eksklusivt og enestående arrangement i dag er muligt, skyldes indehaver og passioneret sejler Henrik Møller. Han har selv sejlet med yachts i Middelhavet, hvor udlejning af de smukke både er en stor industri. Han tænkte, at det også burde være muligt i Skandinavien, hvor vi er mindst lige så glade for at sejle, men hvor vejret ikke altid er lige så medgørligt som nede sydpå.
”Men det bør ikke være nogen hindring. Vi kan principielt sejle i Danmark hele året, og man kan altid tage på tur ned langs kysten ind mod København, rundt om Sjælland eller til Jylland. Havet er smukt på forskellige måder og på en yacht som vores, kan man både være inde og ude. Sejloplevelsen er lige så stor. Vi har som de eneste i Danmark skibe i 20-meters størrelsen, så det er noget helt unikt,” fortæller Henrik Møller.
Han elsker havet og har sejlet hele sit liv. Faktisk tog han sit yachtskippertegn allerede i ungdomsskolen i 1980’erne, og han har deltaget aktivt i sejlerlivet i både ind- og udland gennem mange år. Henrik har stort sejlet med alle både med eller uden sejl, men de seneste år har sejladsen primært foregået i en motoryacht. Han startede så småt med udlejning af yachts fra det engelske firma Fairline fra Rungsted Havn for et år siden, og i dag er det muligt at leje både en yacht og en limousinebus fra hans selskab YC Copenhagen.
Komplet pakke med skib og limousinebus
Konceptet er enkelt. Man kan få en eksklusiv oplevelse af at eje en yacht for en dag eller nogle timer, blive sejlet rundt af en dygtig styrmand og se landet fra kystsiden. ”Det er muligheden for at få en enestående oplevelse. Vi kan både sejle folk og transportere dem i vores lækre limousinebus, så man kan få en komplet pakke med begge løsninger. På grund af coronakrisen blev EM i fodbold udskudt, men ellers skulle vores yacht og bus have været benyttet i de fire EM-uger. Vores kunder ønskede den eksklusive løsning med at se fodbold fra skibets Flybrigde på Ofelias plads med champagne og lækker mad i stedet for at sidde i Parken. Det var vi booket til hele sommeren. Planen var, at vi skulle hente VIP’s i lufthavnen i vores bus, køre dem på rundtur i København og Sjælland med en helt speciel behandling. Bagefter skulle de sejle ind til Ofelias plads, hvor der skulle have været opstillet en 50 x 20 meter stor skærm. Vi var også booket til at følge Tour de France i Danmark i 2021, men om det bliver til noget pga. corona, må tiden vise. Men de to eksempler er et rigtigt godt billede på, det potentiale, der ligger i at benytte vores eksklusive service,” fortæller Henrik Møller.
Ideel til det eksklusive møde
Under coronakrisen har flere familier lejet yachten til en sejltur langs kysten og ind til København, hvor de får noget godt at spise og sejler tilbage igen. Skibet henvender sig både til private og virksomheder, og det er yderst velegnet til et isoleret, eksklusivt møde. Der kan være 22 gæster, men det er passende med cirka 10, forklarer Henrik Møller. ”Hvis man har forretningsforbindelser fra nær og fjern, og f.eks. gerne vil give dem en tur rundt om Kronborg fra den rigtige side, sejle ind til det klassiske København eller andet spændende, så får man ikke noget bedre end vores yacht. Det er en helt oplagt mulighed til virksomheder og private.”
På sejlturen er der fuld service undervejs. YC Copenhagen kan stå for al catering, og de har et fuldt udstyret køkken med alle faciliteter, ismaskiner, forskellige grill, eget fustageanlæg osv. Kort sagt alt det, der skal til. De har desuden aftaler med flere vinforretninger og de kystnære restauranter, der enten kommer med maden, eller hvor yachten lægger til foran.
Bygget til den græske regering
Bussen har en unik forhistorie. Den er produceret til den græske regering og er stort set ikke blevet brugt. ”Vi har investeret i bussen, fordi den kan bruges til at hente eller bringe forretningsforbindelser. Den er fuldstændig lige så eksklusiv som skibet. For eksempel kan den afhente gæster i lufthavnen og køre dem til tennisugen i Båstad eller et lignende arrangement i Danmark. Det vil også være muligt at eksempelvis køre folk til Skagen og sejle tilbage igen,” pointerer Henrik Møller.
Det er først i år, at YC Copenhagen for alvor sætter en markedsføringsindsats i forhold til de eksklusive ydelser, og selvom coronakrisen har haft stor indflydelse på deres forretning, er der blevet taget rigtigt godt imod deres koncept. ”Vi nu er klar til at tage imod vores gæster igen og håber på en lang og varm sommer. Vi tager gerne imod private eksempel vis konfirmation, fødselsdag, o.lign. Til en uforglemmelig oplevelse på vandet.” slutter Henrik Møller. Se mere på www.yc-cph.dk
Rungsted Strandvej 169B, 2960 Rungsted Kyst | Tlf: 61 31 01 00