Af Lars Graabek
Drevet af en arv af antikvitetshandel har Deus Living besluttet at bringe historiske juledekorationer tilbage til livet. Selvom originalerne er skrøbelige, kostbare og sjældne, har moderne teknikker gjort det muligt for dem at skabe reproduktioner, der beholder den gamle verdens charme, samtidig med at de er robuste nok til nutidens brug. ”Vores kollektion rummer en dyb historie, og vores vision er
at fortsætte denne tradition i mange generationer fremover.
Vi stræber efter en bæredygtig tilgang, hvor vores kreationer kan bevares og videregives,” forklarer Anders Højgaard, direktør og medejer af Deus Living. ”De juledekorationer, vi skaber, bærer på en arv på 150 år. Med vores genskabelser
sikrer vi, at disse skatte kan nydes i de næste mange generationer. Vores filosofi er ‘Buy it for life’, hvor vi ønsker, at vores ornamenter skal vare, og at de kan videregives gennem generationer,” siger Anders Højgaard.
Klassisk møder nutidigt
Næsten alt julepynt fra Deus Living er håndlavet, og det har en vintage finish for at efterligne det autentiske, antikke julepynt. Det kan faktisk være så udfordrende at skelne mellem de to, at Deus Living har måttet markere, hvilke stykker der er originale. ”Noget af vores julepynt har en moderne flair, fordi tidligere fremstillingsmetoder indeholdt materialer som kviksølv, som vi undgår i dag. Derfor anvender vi nu mere moderne teknikker,” forklarer Anders Højgaard.
Han nævner, at museumskuratorer og prominente designere især sætter pris på Deus Livings kreationer. ”Designere viser ofte vores julepynt i kontekster, hvor det klassiske får et moderne præg, mens museer anerkender og værdsætter det autentiske udseende. Vores produkter er for eksempel til salg på Karen Blixen-museet og interiørbutikker,” siger Anders Højgaard.
Han fortsætter: “Visionen med vores julepynt er at blande fortiden med nutidens design. Det er en fusion af gammelt og nyt. Når folk ser vores ornamenter, betragter de det med stor interesse, ofte fordi det genkalder glade minder. Det er denne kombination af nostalgi og modernitet, der har fået en overvældende positiv modtagelse.”
Skabt med præcision
Den antik inspirerede julepynt har fået en varm velkomst
globalt og nyder særligt popularitet i USA. ”Den positive respons kan tilskrives pyntens klassiske og retropræg, som
er nøje fremstillet, hvilket giver det et luksuriøst og samt
moderne udseende. Dette er kunsthåndværk, der trækker
tråde tilbage til Thüringen i Tyskland omkring 1880. Mange
af de juletraditioner, vi værdsætter i dag, har deres oprindelse i Thüringens hjerte, som for eksempel juletræet og dets
pynt. Vores ornamenter er inspireret af netop denne rige
tradition,” fortæller Anders Højgaard.
Han tilføjer: ”I vores kollektion finder man en faun, som er en lysholder med en frithængende kugle. Et billede af Dronning Margrethes juletræ afslørede en lignende faun, hvilket for os understreger, at vores pynt er rodfæstet i en betydningsfuld tradition.
Det ideelle gavevalg
Deus Living’s stiftere driver også Selected Design & Antiques, en grossist inden
for Gustavianske antikviteter og kunst, der bl.a. eksporterer antikviteter til USA. ”Vi
har været engageret i antikvitetsverdenen i mange år, men med Deus Living blev
vi inspireret til selv at skabe noget betydningsfuldt. Vores mål var også at genoplive folks kærlighed til julen,” reflekterer Anders Højgaard.
Deus Livings juleudsmykning er det perfekte gavevalg, uanset om det er en gave
til én selv eller som en eksklusiv og unik værtindegave.
Et eksempel kunne være den storslåede julestjerne, lavet af metal, shimmer og
funklende glasperler, inspireret af en original julestjerne fra cirka 1910.
Dette fortryllende ornament vækker julefølelsen i enhver, der ser det, særligt når
det troner på toppen af juletræet