– ta’ en tur til Tibberup Høkeren
Af Anne Falck
Når foråret står på spring, får vi helt automatisk lyst til at byde vårens lys og luft indenfor i de nyrengjorte gemakker. Det kan være hårdt arbejde, men ingen tvivl om, at med de rigtige redskaber glider det hele lidt lettere.
Så er Tibberup Høkeren et godt sted at gæste. Ikke alene byder Nanna og Mogens i den unikke butik i Helsingørs gamle bydel på nogle godt gennemprøvede, gedigne kvalitetsprodukter. Parret sørger også for at rådgive deres kunder med alle de gode fif og ikke mindst om, hvordan man opnår den bedst mulige udnyttelse af f.eks. de særligt fedtholdige og dermed langt mere effektive sæbespåner, det gammeldags pulver til toiletrens eller de håndgjorte børster i mange former og størrelser, der næsten gør det til en leg, når der skal skures og skrubbes.
Omtanke og godt håndværk
Med sit brede udbud af gode, gammeldags rengøringsklassikere taler Tibberup Høkeren lige ind i tidsånden, hvor omtanke for vores miljø og klodens ressourcer fylder mere og mere. Derfor er der også godt gang i salget af mange af de produkter, der kendetegner butikken, der i høj grad er sin egen, og hvor tankegangen er præget af det gode håndværk og produkter af høj kvalitet.
Alt hos Tibberup Høkeren fremstilles af små familieejede producenter i Europa. Det gælder blandt andet de gammeldags emaljespande, der fuldender billedet af en rengøring som på vore bedste- eller oldeforældres tid. Spanden, der findes i tre størrelser, kommer selvfølgelig med låg, som vi kender det fra gamle dage. Også de vaffelvævede gulvklude og karklude er noget, der tiltaler mange i dag, og det samme gælder de gammeldags støveklude af flonel, som med fordel kan erstatte nogle af de moderne klude, der emmer af mikroplast.
Sæber af høj kvalitet
Blandt rengøringsmidlerne er den klassiske linoliesæbe ikke til at komme udenom. Med sine særlige egenskaber kan den bruges på alle flader fra træværk over fliser, klinker, terrazzo eller metal. Og når hjemmet står fint og skinnende, og det er tid til lidt selvforkælelse, er de ægte Marseillesæber eller den lækre Alepposæbe med deres indhold af ægte æteriske olier og en høj fedtprocent er godt valg. Hos Tibberup Høkeren går du ikke forgæves, hvis du efterspørger kvalitet og godt, gammeldags håndværk. På den baggrund kan du roligt gå foråret glad i møde.
Sct. Anna Gade 4a, 3000 Helsingør | tibberuphoekeren.dk | facebook.com/tibberup | #tibberuphoekeren