Af Anne Falck
Bagsværd Lakrids har på få år vundet danske lakridselskeres hjerter i en grad, så den lille butik på Bagsværd Hovedgade sidste år blev værdisat til et to-cifret millionbeløb. Lakridsen sælges nu i over 600 butikker i Danmark, Tyskland, Sverige og Norge.
At fremstille den helt rigtige lakrids kræver mere end fornemmelse for den gode smag, passion og iværksætterlyst. Lakridsfremstilling er helt bogstaveligt en videnskab, så hvad er mere naturligt, end at et vellykket partnerskab, bestående af to studiekammerater fra kemiingeniørstudiet, står bag en af de største danske lakridssucceser i nyere tid.Det hele begyndte i julen 2014, hvor kemiingeniør Søren Beier eksperimenterede med at koge lakrids hjemme i sit eget køkken.
Studiekammeraten fra Danmarks Tekniske Universitet, Morten Kornbech Larsen, der også er kemiingeniør og i dag er direktør i virksomheden, kom forbi en dag og fik en smagsprøve.- Søren trak en teske med flydende lakrids op ad en gryde, og da jeg smagte på det, oplevede jeg en fuldstændig intens smag, som man ikke finder magen til, fortæller Morten Kornbech Larsen. Lakridsen fra Bagsværd Lakrids fremstilles den dag i dag som den-gang, det hele begyndte hjemme i Søren Beiers køkken. Den bliver kogt i store gryder under konstant omrøring og med 0,1 grads nøjagtighed på kogetemperaturen, som i øvrigt er en velbevaret hemmelighed. Der tilsættes ikke mel eller majsstivelse, fordi det ødelægger smagen, som er det vigtigste
Mange smagsvarianter
Den karakteristiske og helt fantastiske smag, som kendetegner Bag-sværd Lakrids skyldes Maillard-reaktionen, hvor mælkeprotein og suk-ker reagerer med hinanden under kogningen og skaber en karamellisering. Efter kogning hældes lakridsen i forme, hvor den hærder natten over, inden den håndskæres og pakkes i en engelsk papirkuvert, der bevarer lakridsens fine smag bedst muligt. Det er otte år efter begyndelsen stadig Søren og Morten, der står for at udvikle nye lakridsprodukter hvert år, og Morten er tilmed én af fire lakridsmagere, der sammen med de øvrige knap 50 ansatte sørger for at kunne tilfredsstille lakridselskere i ind- og udland med de lækreste varianter af Bagsværd Lakrids som f.eks. chililakrids, ingefærlakrids, salmiaklakrids, sød lakrids, myntelakrids og symfonilakrids.
Prisbelønnet lakrids
Bagsværd Lakrids har flere gange deltaget i det uofficielle i DM i lakrids – the Liqourice Taste Award, første gang i 2018, hvor det blev til sølv-medalje. I 2019 blev det bronze. Og i 2020 modtog Bagsværd Lakrids guldmedaljer i Tivoli af et enigt dommerpanel i Tivoli. – Det var fedt at vinde guld, men også lidt underligt at modtage prisen i et (grundet pandemien) mennesketomt Tivoli, siger Morten Kornbech. I tiden op til jul kan man naturligvis finde en julekalender, der er fyldt med den prisvindende Bagsværd Lakrids samt den chokoladeovertrukne Symfonivariant.