Af Anne Falck
Prisbelønnet chokolade af højeste kvalitet, der kombinerer fantastisk smag med en blød tekstur, der smelter i munden. Læg dertil, at al produktion stammer fra bæredygtige plantager, hvor Selected Gourmet betaler et tillæg til indkøbsprisen, hvoraf cirka 85 procent går direkte tilbage de enkelte kakaobønder.
Og så er produktionen af al chokolade fra Selected Gourmet i Danmark i øvrigt baseret på et CO2-neutralt elforbrug. Den slags er der et marked for, og det har siden etableringen i 2016 skaffet Selected Gourmet en position som mange chokoladeelskeres foretrukne valg.
Den danske producent står bag de fire etablerede brands; Copenhagen Chocolate, Reserved Chocolate, Special Moment og Nuts’n More. Her kan du vælge mellem fyldte chokolader, chokoladeplader, chokoladedragée i kombination med nødder og mandler, kage-pynt, tørret frugt samt en serie trøffel-romkugler. Hertil kom-mer en serie lækre chokolade-overtrukne nødder og mandler uden tilsat sukker.I september i år åbnede Selected Gourmet en kombineret butik og café på Jægersborg-gade på Nørrebro. Her serveres der naturligvis varm chokolade, lækker kaffe og den bedste te fra Perchs. Men allerede i 2016 blev den første produktion af den prisbelønnede, danske chokolade sat i værk i ydmyge lokaler i Albertslund. Siden er produktionen flyttet til Brøndby, hvorfra den sælges til hele landet via nettet samt et bredt netværk, der i dag tæller op mod 600 forhandlere og specialbutikker. Har man lyst til at tjekke de eksklusive danske chokoladeprodukter ud, er der også i forbindelse med produktionslokalerne i Brøndby et fabriksudsalg, hvor man kan være heldig at gøre et godt køb.
Førende producenter og fornemme priser
Selve chokoladen kommer fra en af verdens førende producenter, Barry Callebaut, og er dermed i sig selv et højkvalitetsprodukt. Bæredygtigheden sikres via et partnerskab med fair tradeorganisationen Cocoa Horizons, som garanterer både en produktion med hensyn til miljøet samt ordentlige arbejdsforhold for kakaobønderne, ligesom organisationen også donerer eksempelvis vindmøller, drivhuse og elkomfurer for at forbedre kakaobøndernes levestandard.
Velsmag og kvalitet er nøgleordene bag Selected Gourmets danske chokolade-produktion, som i sin forholdsvis korte levetid allerede har modtaget en række priser. Herunder en guldmedalje til Lakridsfestival i 2019 og en sølvmedalje i 2020, mens 2022 bød på en fornem tredjeplads ved DM i romkugler. I år har Selected Gourmet også deltaget i Great Taste Award i England, hvor gourmet delikatesser fra hele verden bliver bedømt. Her vandt den danske chokoladeproducent hele to gange 2 stjerner for fyldte chokolader.
“Det svarer lidt til at få en Michelinstjerne i vores verden, så det er vi naturligvis stolte af og beærede over”, siger direktør Michael Hartmann.
Ægte chokoladenydelse
Han er selv uddannet chocolatier, og sammen med en anden chocolatier og en konditor står de tre fagfolk i spidsen for den danske produktion. Smagen og nydelsen ved den ægte chokolade, der er kendetegnet ved, at den ikke indeholder andet fedt-stof end det naturlige kakaosmør fra kakobønnerne, er det vigtigste.
“Vi vil hellere benytte os af de bedste råvarer fremfor at være billige. Derfor er al vores chokolade 100 procent ægte chokolade fra Belgien. Vores mest eksklusive chokolade, Copenhagen Chocolate, er baseret på chokolade fra Cacao Barry og Guittard, som begge er kendte for deres kompromisløse udvælgelse af kakaobønner, der har nogle helt særlige og unikke aromaer, der kan spores tilbage til en specifik region eller land – eller sågar en bestemt plan-tage. Det er en chokolade, der får betegnelsen Single Origin”, forklarer Michael Hartmann. Hvis du ønsker at give dig selv eller én, du holder af en eksklusiv og helt unik forkælelsessgave her op mod jul, har Selected Gourmet som noget helt specielt for første gang og som de eneste i Danmark i år en julekalender med de prisbelønnede romkugler blandt sortimentet.
www.selected-gourmet.com · Tlf. 50 25 02 60 · Jægersborggade 16, 2200 København